Rådighedsbeløb: Hvor meget skal du have tilbage hver måned?

Introduktion

Rådighedsbeløb er det, du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter og gældsafdrag er betalt. Det er ikke "lommepenge" – det er din økonomiske margin til mad, tøj, uforudsete udgifter og opsparing.

Banker og låneudbydere bruger rådighedsbeløbet som en af de vigtigste faktorer i kreditvurderingen. Der findes ikke et lovfastsat minimumsbeløb – pejlemærkerne nedenfor er typisk intern praksis og kan ligge højere i 2026, hvis dine faste udgifter (bolig, energi, forsikring) er steget. Her får du overblik over, hvordan du beregner dit eget tal.

Sådan beregner du rådighedsbeløbet

Formel:

Rådighedsbeløb = Nettoindtægt − Faste udgifter − Gældsafdrag

Faste udgifter inkluderer typisk: bolig, forsikringer, transport, abonnementer, børneudgifter og minimumsforbrug til mad.

Gældsafdrag inkluderer: realkredit, billån, forbrugslån, kreditkort (minimum) og afbetalinger.

Typiske normer i kreditvurdering

Der findes ikke én officiel lovfastsat minimumsgrænse – men udbydere bruger ofte disse pejlemærker:

Rådigheds-meter: Hvor står du?

Hvad påvirker dit rådighedsbeløb?

• Indkomst – højere løn giver mere rådighed (hvis udgifterne ikke følger med).
• Boligudgift – ofte den største post; lavere husleje = mere rådighed.
• Gæld – hver månedlig ydelse reducerer rådigheden direkte.
• Afdragsfrihed på bolig – banken lægger ofte et fiktivt afdrag tilbage i stress-test. Læs privatlån og afdragsfrihed.
• Børn og forsørgerpligt – udbydere tillægger højere faste udgifter.

Hvad gør du ved lav rådighed?

1. Budget – find hvor pengene går. Se budgetguiden.
2. Reducer faste udgifter – forsikringer, abonnementer, madbudget.
3. Afvikl dyr gæld – frigør månedlig ydelse.
4. Søg ikke nye lån – lav rådighed er ofte grunden til afslag; nyt lån forværrer typisk situationen.

Læs mere om kreditvurdering i kreditvurdering: krav og faktorer.

Tjek dine muligheder

Ofte Stillede Spørgsmål

Læs også: Få det fulde overblik over privatlån her på Kreditradaren.